Billån, privatleasing eller mini-lease?
Vælg bil på den måde, der passer dig
Læs artikel

Guide til din næste bil

Billån, privatleasing eller mini-lease. I dagens Danmark er der kommet et hav muligheder, når det kommer til at få et sæt bilnøgler i hånden til en ny bil.

Hvis du rigtig godt økonomisk stillet, kan du selvfølgelig købe din nye bil kontant, men det er for de færreste en realistisk mulighed. Tidligere var billånet den eneste mulighed, men den traditionelle finansieringsform har fået konkurrence af mange alternativer. Det kan dog være svært at overskue de mange måder at have bil på, og hvad der er fordele og ulemper ved disse.

Vi har forsøgt at give dig et overblik over de tre mest gængse måder for private at have bil på - billån, privatleasing og mini-lease - og vi giver dig vores bud på fordele og ulemper ved hver enkelt.

Så du kan vælge den måde, der passer dig bedst.

Billån

For mange mennesker virker dette som det naturlige valg. Det attraktive ved at tage et lån for at købe en bil er selvfølgelig, at du ikke bare betaler for at bruge den, men at du faktisk betaler til noget, der er dit eget. Du sparer så og sige op i din bil. Når du har betalt lånet ud, vil du stå tilbage med en bil som er helt din egen, og som du kan sælge og selv beholde den sum penge, du får for den.


ubegrænset udbud og lav rente

Når du går ud og tager et billån vil have frit valg på hylderne i forhold til bilmærker og modeller. Du vil ikke være låst til det nogle gange begrænsede udbud af privatleasingbiler, men du kan i stedet vælge og vrage mellem alle de bilmærker og modeller, du har lyst, alt efter din økonomiske situation (der skal oftetst lægges 20% i udbetaling), og hvor meget din bank – eller bilforhandler - giver dig lov til at låne. Du kan også køre lige så mange kilometer, du har lyst til, da du ikke er begrænset af en leasingkontrakt med et bestemt antal kilometer. Tilkøber du en serviceaftale, vil den dog ofte være bundet op på et maksimalt antal kilometer.

Ligeledes er renten meget fordelagtig lige nu, hvilket betyder, at dine omkostninger til lånet ofte vil være relativt lave.

Husk de uforudsete omkostninger

Selvom både privatleasing og mini-lease vokser, så er det stadig normen at tage et billån for at få rådighed over en bil. Det, mange dog glemmer i farten, er udgifterne til selve lånet, værdiforringelse af bilen og ikke mindst at sætte penge til side til uforudsete udgifter. Og så skal man heller ikke glemme de skjulte omkostninger forbundet med den løbende vedligeholdelse af bilen, samt andre udgifter til alt fra dæk til vinduesviskere. Samtidig med købet af en bil skal du også selv tegne forsikring og betale grøn ejerafgift, hvilket mange også glemmer at regne med i det samlede bilbudget.


Undgå at blive stavnsbundet

Når du optager et billån, så det det vigtig, at du betaler så meget af på bilen, at du ikke risikerer at blive stavnsbundet af den, hvis du pludselig skal sælge den og dermed indfri dit billån før tid. Det er især en udfordring, hvis du vælger at sælge din bil ret hurtigt, da en bil ofte mister størstedelen af sin værdi i de første år af sin levetid. Når du vil sælge bilen, kan den altså have tabt mere i værdi, end du har tilbagebetalt på dit lån, og du kan derfor risikere at blive stavnsbundet af bilen, hvis du ikke har råd til at tage et evt. tab.

Fordele
Billig månedlig ydelse
Bruger lånet som ”opsparing”
Følelsen af ejerskab
Stort udvalg biler og udstyr
Ingen kilometerbegrænsning
Ingen bindingsperiode
Pt. meget lavt renteniveau
Ulemper
Høj udbetaling og tilbagebetaling af renter
Usikkerhed omkring værditab og ændring i afgifter.
Svært at udregne et præcist budget over længere tid.
Lånets løbetid ofte over lang tid
Selv betale forsikring, ejerafgift mm.
Der kan være lang leveringstid
Salg af bilen kræver udgifter og tid

Privatleasing

Leasing vinder frem

Det er i højere grad blevet mere populært at privatlease sin bil, og i mange dele af verden, er det også den mest udbredte form - i fx England privatleaser op mod 80%. Mange kan godt kan lide idéen om ikke at eje sin bil, men have mulighed for at skifte den, når leasingperioden er ophørt. På denne måde har du mulighed for at køre i en forholdsvis ny bil stort set hele tiden. Privatleasingaftaler løber typisk 36 måneder, men enkelte også ned til 12 måneder.

Du slipper for bekymringer

Når du leaser slipper du også for at bekymre dig om værditabet på din bil. Især hvis man skifter biler ofte, så har du med leasing ro i maven, og du kan ret præcist fastsætte din bilbudget, uden at bekymre dig om uforudsete udgifter.

I forbindelse med privatleasing vil du - modsat mini-lease - ofte også have mulighed for at vælge forskellige udstyrspakker med ekstraudstyr efter dine præferencer. Prisen er også ofte inklusive service- og reparationsaftale, så du ikke skal bekymre dig om, at bilen går i stykker i leasingperioden. Det giver dig en stor budgetsikkerhed.

Binding og udbetaling

Privatleasing har dog også en bagside af medaljen. Den månedlige ydelse er ofte højere, end hvis man låner penge til at købe sig sin bil, samtidig med at der i de fleste tilfælde også er en førstegangsydelse på alt fra et par tusinde kroner til over 30.000 kroner på de dyre modeller. Derudover skal du også selv betale forsikring, ejerafgift, dæk mm. Alt det skal du huske at indregne i dit samlede budget

Når man privatleaser, binder man sig generelt til en periode der er kortere, end hvad de fleste billån strækker sig over. Men det er stadig en relativt lang bindingsperiode, hvilket vil sige at man er låst til sin bil i ofte 36 måneder med en samlet kilometerbegrænsning. Dit kørselsforbrug skal derfor i mange tilfælde vurderes ret præcist for hele bindingsperioden, hvilket for mange kan være en udfordring i sig selv, da man ikke kan tage højde for fx ændrede kørselsbehov tre år ud i tiden.

Fordele
Budgetsikkerhed
Mulighed for at skifte bil oftere end ved køb
Inklusive service og reparationsaftale
Større udvalg af biler og udstyrspakker end Mini-Lease
Ingen risiko for værdiforringelse
Ulemper
Højere ydelse end billån
Bindingsperiode (ofte 36 mdr.)
Kilometerbegrænsning - kan være svær/dyr at ændre
Udbetaling (penge, du ikke får igen)
Leveringstid

Mini-Lease

Fuld fleksibilitet

Hvis du ikke har lyst til at låne penge i banken og kun er interesseret i friheden ved at have en bil, når du har lyst, så er mini-lease noget, du bør kigge nærmere på.

Du binder dig kun i 30 dage og kan skifte til en ny bil hver måned, enten større, mindre eller bare en anden type, lige efter dit behov. Du får også forsikring, vejhjælp, grøn ejerafgift og serviceeftersyn inklusive i prisen på din månedlige ydelse. Der er heller ikke nogen førstegangsydelse, hvilket betyder, at du ikke stifter gæld for at anskaffe dig et køretøj.

Stationcar i dag, mikrobil i morgen

Mini-lease er den mest fleksible løsning på markedet, og du kan fx skifte til en større eller mindre bilgruppe hver måned. Så har du altid en bil, der passer til dit behov. Det er også en god måde at få testet sit bil-behov af på. Hvis du har besluttet dig at købe en bil, så kan du på en billig og nem måde finde ud af, om du rent faktisk har brug for den store stationcar, du havde udset dig.

Fleksibiliteten koster lidt ekstra

Mini-Lease er også en af de dyrere måder at have en bil på, da den månedlige ydelse ofte ligger et par hundrede kroner over fx privatleasing. Ligesom på privatleasing er der også en månedlig kilometerbegrænsning, som betyder, at du har et bestemt antal kilometer, du kan køre om måneden. Bliver de overskredet, vil du være nødt til at betale for overkørte kilometer. Kører du flere eller færre kilometer end beregnet, så kan du dog hver måned opgraderer til en større kilometerpakke i stedet for at skulle betale for overkørte kilometer, som er noget dyrere. Hos Enterprise koster det 1000,- ekstra at få 2.400 km om måneden i stedet for 1.200 km, som er standard.

Bilgrupper

Når du mini-leaser, kan du ikke altid få præcis den bil, som du ønsker dig, da du lejer inden for såkaldte bilgrupper. Du vil dog altid få den viste bil eller en sammenlignelig model med lignende egenskaber. Du kan ofte få oplyst præcis den bil, du vil få, hvis du kontakter biludlejeren. Bilen du mini-leaser vil også som regel være helt ny og maksimalt et par måneder gammel. Du kan heller ikke tilvælge specifikt ekstraudstyr til din bil, men udlejningsselskaberne indkøber for det meste biler med meget udstyr, så du kan tit være heldig at få en bil med masser af lækkert ekstraudstyr, uden at det koster dig ekstra.

Fordele
Friheden ved ikke at eje
Mulighed for at skifte bil hver måned
Du kører altid i en ny bil
Inklusive forsikring, vejhjælp og service
Stor budgetsikkerthed
Ingen bindingsperiode efter 30 dage
Ingen leveringstid
Ulemper
Højere månedlig ydelse
Kilometerbegrænsning
Du kan ikke altid vælge specifik mærke/model- kun bilgruppe
Du kan ikke selv vælge farve, udstyr mm.
Tilkøb af ekstra chauffør og gebyr for ung-chauffør
Du skal bytte bil hver 4.-6. måned til en ny.

Kontakt

Reservationer

+45 70 21 23 54

minilease@enterprise.dk

Ved spørgsmål om nye, tidligere eller aktuelle reservationer.

Man-fre 9-16

Vejhjælp

+45 70 70 12 10

Vi kan kontaktes døgnet rundt alle ugens dage, hvis du får problemer med din bil.

Postadresse

Shared Mobilty A/S
Park Allé 355
2605 Brøndby
Danmark